Frokostboller

Jeg var, på en eller anden måde, blev frokostansvarlig da vi skulle til KBH med arbejdet. Da der kun var 11 personer der meldte sig, til at jeg skulle skaffe dem en sandwich, selvfølgelig mod betaling, så ville mit kreative jeg ingen ende tage.
Jeg endte med at bage nogle lækre frokostboller, med havregrød.

Jeg fyldte dem med pesto, salat, kalkun, agurk, rød peber, rå løg og selvfølgelig bacon.
Jeg nåede ikke at tage et billede af den færdige "madpakke", men de var et stort hit i bussen, og da jeg havde lavet 12 og der kun var 11 der havde bestilt, gav jeg den sidste til vores chauffør som skulle vente i 4 timer på at vi kom tilbage.

Opskrift på boller:
Bløde sandwich boller med havregrød(12 store boller)


Ingredienserne
Du skal bruge:
  • 1 pk gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 æg
  • 1 dl olie
  • 500g havregrød
  • 100g grahams mel
  • 200g rugmel
  • 1000g hvedemel
  • 2½ tsk salt
  • 1½ spsk honning




Bollerne efter hævning nr. 2
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt æg, olie, salt, honning og havregrød.
  2. Når det er rørt godt sammen tilsætter du de forskellige slags mel og ælter godt.
  3. Sæt dejen til hævning i 1 times tid, lunt og tildækket.
  4. Formes til boller, som efterhæver ca. 30min
  5. Tænd ovnen på 200grader. (Jeg bagte på varmluft)
  6. Bollerne pensles med mælk og i ovnen i 12-15 min ved 200 grader (varmluft).
Uhmmm varme boller


 
Der var flere der sagde at hvis de havde vist at det var hjemmebagt havde de også bestilt, så næste gang må jeg nok bage en dobbelt portion.

Mit kreative jeg
Ditte

Kommentarer

Populære indlæg:

Oreos creme

Barnedåb, blomster og babyblå

Hæklede bogstaver

Chokoladeganache som fyld til chokolader eller kager

Overtræksmarcipan