Limemousse

Limemoussen er en dejlig frisk mousse og den fungere sammen med rigtig mange andre mousser. Jeg har blandt andet kombineret den med brombær mousse, hindbær mousse, jordbær mousse, skildpadde mousse og oreos creme.

Min kæmpe flaske limesaft
Selvom man syntes der er mange ingredienser er de alle en vigtig del af opskriften og jeg har endnu ikke turde udskifte nogle af dem med alternativer. Jeg har dog fundet ud af at en creme fraiche på 18% gør moussen meget stabil så den bruger jeg altid. Samtidig har jeg investeret i en stor flaske limesaft så jeg kommer tit lidt ekstra limesaft i i stedet for så meget limeskal, så skal der til gengæld mere husblas i.
Limemousse

4 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl yoghurt naturel
1,5 dl sukker
2 tsk fintreven limeskal (økologisk)
1 dl limesaft (ca. 4-5 limefrugter)
6 blade husblas

1) Læg husblassen i koldt vand i 10 minutter
2) Bland Creme fraiche, youghurt og sukker i en skål og lad stå til sukkeret er opløst
3) Pisk fløden stiv, men husk at der skal piskes lidt ekstra senere så den må ikke være alt for fast da den så vil ende med at ”gryne.”

4) Tag husblassen op og "kram" vandet af. Smelt i mikroovn (pas på med at give den for meget) med limesaft og –skal.
5) Rør 2 spsk. af yoghurtblandingen i husblassen,  rør herefter husblas blandingen i resten af yoghurtblandingen og rør hurtigt.

 6) Vend piskefløden i yoghurtblandingen.

Den SKAL laves dagen i forvejen så den har tid til at ”sætte” sig ellers vil den være så flydende at den løber ud af kagen.

Brombærmousse(øverst) og Limemousse(nederst)
En portion er nok til:
Rund 30cm= et tykt lag
Rund 25 cm= 2-3 lag 
Jeg fylder altid blandingen direkte i en sprøjtepose, så er den lige klar til brug dagen efter.

Mit kreative jeg
Ditte
 
 



Kommentarer

Populære indlæg:

Oreos creme

Hjemmelavede maskemarkører

Overtræksmarcipan

Plantefarvning med skvalderkål

Hæklede bogstaver