Hjemmelavet sprødbrød aka knækbrød

Ja der står sprødbrød. Jeg grinede også første gang jeg hørte det. Historien er at jeg har en svigerinde der bliver drillet med at hun ikke kan udtale kombinationen "kn", det har resulteret i at et knæ nu kaldes et hængselsled i benet og en kniv er blevet til et fladt smøre redskab, derfor hedder mit knækbrød for fremtiden bare sprødbrød.
Solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø ristet på panden

Jeg har haft lavet flere forskellige slags knækbrød men der er bare ingen der er blevet så gode som dem her. De er lidt tykkere end de andre slags jeg har lavet, men sådan skal de være, så selvom du syntes de ser lidt tykke ud så vil du straks glemme det når de er færdigbagte og du smager din første bid.

Jeg fik instrukser på at der skulle drysses med flagesalt, så jeg måtte ud og købe noget, men mine fik lidt for meget salt så jeg pillede lidt af det af da jeg spiste det.

Ingredienser:
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
0,5 dl hørfrø
2 dl majsmel
0,5 dl olie
2,5 dl kogende vand
Flagesalt til at drysse på toppen
Sprødbrød klar til en tur i ovnen
Fremgangsmåde:
1) Forvarm ovnen på 150grader varmluft
2) Rist solsikkekernerne, (rist sesamfrø og hørfrø med de sidste 30sek)
3) Bland alle ingredienserne sammen
4) Bred massen ud på bagepapir på en bageplade OBS massen er varm, så læg et stykke bagepapir ovenpå og brug en kagerulle til at rulle dejen ud
5) Drys flagesalt ovenpå, hvis flagerne er meget store skal de knuses let enten i hånden eller i en morter
6) Rids knækbrødet med en kniv og bag det i ovnen i 55min


Det er altså den bedste opskrift på sprødbrød jeg har lavet og allerede efter 3 dage havde jeg spist næsten det hele. Nom nom nom dem bager jeg igen snart.

Mit kreative jeg
Ditte

Kommentarer

Populære indlæg:

Oreos creme

Hjemmelavede maskemarkører

Overtræksmarcipan

Plantefarvning med skvalderkål

Hæklede bogstaver