Total militær

Min far ville gerne have en kage med på arbejdet og da han arbejder inde på kastellet for hjemmeværnet så skulle der selvfølgelig være noget militær tema.

Min kæreste var meget ambitiøs på mine vegne og havde ideer med både modellering af en sergent og en kampvogn, men da mine evner slet ikke rækker til den slags endte jeg på noget med noget camouflagefarvet fondant.

Min far har været i DANILOG og ville derfor gerne have deres emblem på kagen. Så jeg måtte ind og finde et billede af det på nettet. Derefter skalerede jeg det op så det passede i størrelsen med kagen, printede det ud og lagde det i en plasticlomme så jeg kunne modellerer direkte ovenpå.


DANILOG emblemet
Mit fondant DANILOG

 Jeg lavede emblemet i gul fondant og malede bagefter med en flydende kobberfarvet.

Jeg er selv rimelig tilfreds med emblemet, men som man nok kan se så drillede sværdet mig lidt.

Camouflagefarverne er lavet så tæt på de danske camouflagefarver som muligt. For camouflage er ikke bare camouflage.






Den færdige kage

Kagen består af brownie bunde og limemousse, smurt op med chokoladesmørcreme. Jeg tog lidt af smørcremen fra inden jeg puttede chokolade i og farvede det grønt. Den grønne rest brugte jeg til at pynte rundt i kanten.

Næste gang jeg skal lave camouflage skal den sorte tilføjes i meget mindre størrelse, men det er detaljer.

Mit kreative jeg
Ditte

Kommentarer

Populære indlæg:

Oreos creme

Barnedåb, blomster og babyblå

Hæklede bogstaver

Chokoladeganache som fyld til chokolader eller kager

Overtræksmarcipan