Chokoladeganache som fyld til chokolader eller kager

Når jeg laver fyldte chokolader vil jeg altid gerne prøve noget nyt, men det ender altid med at jeg vender tilbage til det jeg har prøvet mange gange før, både fordi det virker og fordi det smager skiii godt.
Fyldte chokolader med mørk chokoladeganache med appelsin

Her er lidt opskrifter på nogle af de slags fyld jeg har oplevet fungerer rigtig godt.

Mørk, lys og hvid chokoladeganache
Fremgangsmåden er super simpel og ingredienser er endnu simplere, det eneste du sakl bruge er chokolade og fløde.
Chokoladen hakkes fint, fløden varmes op og fløden hældes over chokoladen. Der røres i massen til den er ensartet og eventuel smag tilsættes.


Mørk chokolade blandes 1:1 d.v.s 1 dl fløde til 100 g chokolade.
Lys chokolade blandes 1:2 d.v.s 1 dl fløde til 200 g chokolade.
Hvid chokolade blandes 1: 3 d.v.s 1 dl fløde til 300 g chokolade.

Alle ganacherne kan bruges som de er eller tilsættes smag.
Mørk chokolade kan bl.a. tilsættes pebermynte, appelsin eller hakkede syltede kirsebær.
Lys chokolade kan bl.a. tilsættes hakkede pistacienødder (jeg tror også bailey ville gøre det godt med den lyse chokolade men jeg har ikke prøvet det)
Hvid chokolade kan bl.a. tilsættes hakkede frysetørrede hindbær, jordbær eller lidt lime.

Marcipan cirkler med ganache
 og foldet til måner
Min søster og jeg har konstateret at vi begge er meget glade for den mørke med appelsin. Og jeg har også haft lavet nogle marcipan måner med ganache i og overtrukket med chokolade, det er en rigtig nem måde at bruge ganache på, også selvom man ikke laver fyldte chokolader.


Mit kreative jeg
Ditte 

Kommentarer

Populære indlæg:

Oreos creme

Hæklede bogstaver

Skildpaddemousse

Overtræksmarcipan